FAQ
På siden finder du forskellige spørgsmål og svar vedr. kiropraktor og behandling.
Spørgsmål og svar
Her på siden finder du spørgsmål og svar. Skulle der mod forventning være noget som du mener du ikke kan finde svar på, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Behøver man henvisning fra lægen for at gå til kiropraktor?
Nej, der behøves ingen henvisning for at få en tid hos kiropraktor, man henvender sig blot selv til klinikken og får booket en tid.
Dækker forsikring min behandling?
De fleste sundhedsforsikringer dækker kiropraktisk behandling, og vi har samarbejde med et stort antal forsikringsselskaber. Spørg os endelig, om vi har samarbejde med netop DIN sundhedsforsikring. Hvis der er ekstra ydelser til den kiropraktiske behandling, som ikke er dækket af din forsikring, skal disse betales af dig selv.
Bemærk, at ved ulykkesforsikringer skal du selv afregne og derefter sende regningen ind til det pågældende forsikringsselskab for refusion af beløbet.
Hvad er prolaps og stenose pakkeforløb?
Hvis det vurderes at du har nerverodstryk i lænd eller nakke, eller spinalstenose, vil du have mulighed for at få et særligt forløb med højt tilskud fra det offentlige. du kan lære mere om dette her: https://www.danskkiropraktorforening.dk/klinik/overenskomst-og-ydernummer/info-til-sundhedsuddannede/
Kan kiropraktorer tage røntgen?
Ja, kiropraktorer er uddannet i at tage og læse røntgenbilleder, samt anden billeddiagnostik såsom MR scanninger og i nogle tilfælde også ultralyd. Her på klinikken har vi dog ikke røntgenanlæg eller ultralydskanner, men vi kan sende henvisning direkte til de skanninger der måtte vise sig nødvendige.
Hvilken uddannelse har kiropraktorerne?
Kiropraktorer er specialister i muskel- og skeletsygdomme og har en 5-årig universitetsuddannelse. For at blive autoriseret og få ret til selvstændigt virke, efterfølges universitetsuddannelsen af en 1-årig turnusuddannelse.
Skal jeg bruge is eller varme?
Kort sagt – ved akutte skader (pludselige opstået) bruges is, og ved længerevarende spændinger og ømhed bruges varme (læs mere under sektionen “rådgivning ved akutte smerter”).
Hvad er det der siger “knæk”?
Lyden kommer fra gasbobler inde i ledkapslen som slipper, når vakuumet inde i leddet trykudlignes, lidt ligesom når man åbner en flaske champagne 🙂 det er ikke nødvendigt at høre en lyd for at justeringen skal have en effekt.
Kan jeg justere mig selv?
Nej, ikke rigtigt. Nogle mennesker kan få det til at sige “klik” selv, men det er ikke sikkert at man får fat i grundproblemet, eller den oprindelig låsning, men derimod får løsnet noget der allerede bevæger sig, oftest som kompensation for den oprindelige låsning. Dog er idéen om at man kan få tidlig artrose af at knække sine fingre/led osv, en myte! Det findes ingen evidens for dette i litteraturen i dag.
Hvorfor opstår låsninger i led?
Der kan være mange forklaringer på hvor spændinger og låsninger kommer fra, men tit er det en kombination af flere ting. Udover trauma, forkerte løft og fald, så kan det også komme af mange gentagne ‘skæve’ bevægelser som skaber slid. Mental stress og de daglige spændingsmønster vi udsætter vores krop for, kan også være medvirkende til at låsninger opstår. Spændingerne har en tendens til at bygge op langsomt, ubemærket, og en dag risikerer man at lave noget som overskrider kroppens toleranceniveau og så får man pludselig ondt.
Kan man virkelig få en nerve i klemme?
Dette er mere en talemåde, det der sker er sjældent at en nerve rent faktisk er i klemme, men det er mere sandsynligt at hævelse eller knogle tæt på nerven, strækker, gnider mod og irriterer nerven. Dette kan lede til symptomer i områder som styres af den pågældende nerve, f.eks. smerte og snurren i armen.
Jeg kan ikke lide at få knæk - kan i stadig behandle mig?
JA – led som sidder ‘fast’ kan mobiliseres, dvs. bevæges samt masseres og strækkes. Vi kan også bruge en activator, som er et specielt kiropraktisk instrument, der blidt skubber til ledets låsninger. Vi bruger også ofte en drop teknik som gør det muligt at lave en hurtig og blid justering, ofte uden “knæk” med minimal kraft mod leddet – og kan opfattes mere skånsom.
Bliver man patient på livstid?
Nej, sandheden er, at mange patienter vælger at gå til periodiske tjek, lige som man gør hos f.eks tandlægen for at holde sine tænder sunde, kan ryghygiejne og kiropraktisk behandling være en del af en sund livsstil.