Mind-body-forbindelsen

Mind-body forbindelsen refererer til det komplekse forhold mellem vores sind (mentale og følelsesmæssige tilstand) og vores krop (fysiske sundhed og velbefindende).

Det indebærer, at sindet kan påvirke kroppens funktioner, og omvendt, at kroppens tilstand kan påvirke sindet.

Denne forbindelse er central i mange holistiske tilgange til sundhed og velvære og anerkender, at krop og sind ikke fungerer uafhængigt af hinanden, men er dybt forbundne.

Hvordan påvirkes hjernen af stress/traumer?

Hjernen er opdelt i tre hovedområder, som spiller en central rolle i bearbejdningen af gamle traumer:

  1. Hjernestammen (Reptilhjernen): Denne del af hjernen styrer de grundlæggende overlevelsesfunktioner som vejrtrækning, hjerterytme og kropsfunktioner. Når et traume opstår, aktiveres hjernestammen ofte som en del af kroppens “kamp-eller-flugt”-respons. Den kan få kroppen til at reagere fysisk på gamle traumer, selv i fravær af den oprindelige trussel, ved at udløse følelser som angst eller frygt.
  2. Limbiske system (Følelsescentrum): Dette system, som inkluderer strukturer som amygdala og hippocampus, er afgørende for vores følelsesmæssige reaktioner og hukommelse. Når et traume behandles, er det limbiske system ofte meget aktivt, da det bearbejder de følelsesmæssige aspekter af traumet. Amygdala registrerer frygt og stress, mens hippocampus er ansvarlig for at lagre de emotionelle og fysiske aspekter af traumatiske oplevelser, hvilket kan føre til flashbacks og posttraumatisk stress.
  3. Den præfrontale cortex (Tænkning og rationalisering): Denne del af hjernen er ansvarlig for højere kognitive funktioner som beslutningstagning, planlægning og rationalisering. I bearbejdningen af traumer hjælper præfrontale cortex med at analysere og forstå hændelsen, men traumer kan nedsætte dens funktion. Når den er påvirket af gamle traumer, kan det føre til besværliggørelse af normal kognitiv funktion, specielt ved at regulere følelser og handle irrationelt i stressede situationer.

Sammen arbejder disse tre dele af hjernen på at bearbejde gamle traumer, men de kan også interagere på en måde, der gør det svært at hele, især hvis traumet er ubehandlet.

 

Og hvordan påvirker stress så kroppen?

Når kroppen oplever stress eller fare, aktiveres det sympatiske nervesystem og forbereder kroppen på at reagere hurtigt, og der sker en række fysiologiske ændringer i kroppen for at forberede den på at håndtere truslen. Det sympatiske nervesystem er en del af kroppens autonomiske nervesystem, der regulerer de ubevidste funktioner i kroppen som hjertefrekvens, blodtryk og fordøjelse. Det spiller en central rolle i kroppens stressrespons, også kaldet “kamp-eller-flugt”-reaktionen. Når det sympatiske nervesystem aktiveres:

– Øges hjertefrekvens: Hjertet pumper hurtigere for at få mere ilt og næringsstoffer til musklerne, så kroppen er klar til at flygte eller kæmpe.

 – Øges blodtryk: Blodet dirigeres mod de vigtigste organer (som musklerne) og væk fra mindre essentielle systemer som fordøjelsen.

 – Udvides pupillerne: Øger synsfeltet og opmærksomheden.

 – Øges svedproduktion: Hjælper kroppen med at køle ned under fysisk aktivitet.

 – Hæmmes fordøjelsen: Fordøjelsessystemet og blodtilførslen dertil får lavere prioritet, da det ikke er nødvendigt i en akut stress-situation.

Adrenalin og Kortisol

Når kroppen oplever stress, frigives to vigtige stresshormoner: adrenalin og kortisol. Begge spiller en central rolle i kroppens respons på trusler.

Adrenalin er et hormon og neurotransmitter, der hurtigt frigives fra binyrerne, når det sympatiske nervesystem aktiveres. Adrenalins primære funktion er at forberede kroppen på øjeblikkelig fysisk aktivitet.

  • Virker hurtigt: Adrenalin virker næsten med det samme, og det får kroppen til at reagere hurtigt ved at øge hjertefrekvensen, blodtrykket og iltoptagelsen.
  • Forbedrer fysisk præstation: Øger blodgennemstrømningen til musklerne, hvilket forbedrer styrke og udholdenhed på kort sigt.
  • Forøger opmærksomhed: Øger årvågenhed og forbedrer evnen til at reagere hurtigt på fare.

Kortisol er et steroid-hormon, der også frigives fra binyrerne som reaktion på stress, men det har en lidt langsommere virkning end adrenalin.

  • Langsigtet stressreaktion: Kortisol spiller en central rolle i kroppens langtidsreaktion på stress. Det hjælper med at mobilisere energi (ved at frigive glukose og fedt fra lagrene), og det hæmmer nogle ikke-kritiske funktioner som immunresponset og fordøjelsen.
  • Forøger blodsukkeret: Kortisol frigiver glukose fra leveren, hvilket giver kroppen ekstra energi til at håndtere en vedvarende stress-situation.
  • Betændelseshæmmende: Kortisol har en antiinflammatorisk effekt og hæmmer immunsystemet for at reducere risikoen for overaktiv inflammation under stress.

 

Langtidseffekter af Kronisk Stress

Mens både adrenalin og kortisol er nødvendige for at håndtere akut stress, kan de have negative virkninger på kroppen, hvis de er forhøjet i længere perioder:

  • Adrenalin: Hvis kroppen er konstant i “kamp-eller-flugt”-tilstand, kan det føre til øget hjertefrekvens og blodtryk, hvilket kan belaste hjertet og kredsløbet på lang sigt.
  • Kortisol: Langvarig høje niveauer af kortisol er forbundet med en række sundhedsproblemer, herunder svækket immunforsvar, øget risiko for infektioner, vægtøgning (især omkring maven), søvnforstyrrelser og problemer med hukommelse og koncentration.

Det er derfor vigtigt for kroppen at kunne vende tilbage til en mere balanceret tilstand, kaldet ”parasympatisk aktivering”, efter en stressende situation. Det parasympatiske nervesystem (“hvile og fordøjelse”-del af nervesystemet) hjælper med at genoprette ro og balance i kroppen, og det modvirker de langvarige skadelige virkninger af kronisk stress.

Hvordan opnår jeg så ro/parasympatisk aktivering?

Det eneste, vi virkelig har kontrol over i livet, er vores opmærksomhed. Det er gennem den, at vi kan skabe vores virkelighed. I en travl hverdag reagerer vi ofte bare på det, der sker omkring os, i stedet for at tage bevidste valg. Det er her, handlekraft bliver vigtig – det giver os evnen til selv at tage styring og arbejde med de problemer, vi støder på. Når vi gør det, kan vi behandle dem på et dybere plan.

Vores underbevidsthed prøver altid at rette op på ting, men hvis vi undertrykker vores problemer, f.eks. ved at ignorere vores følelser eller kun bruge logik, skaber det ofte flere problemer. Det kan føre til spændinger i krop og sind, hvilket er grunden til, at nogle kun oplever problemer i bestemte situationer. For at få et bedre overblik over vores liv anbefales det stærkt at meditere to gange om dagen, så vi kan tage ejerskab over vores opmærksomhed – og derved vores skaberkraft.

Det handler i sidste ende om at skabe en følelse af mening og sammenhæng i vores liv, hvilket kan føre til en følelse af flow og tilfredshed.